Hjem
menu
I FOKUS

 Pressemeddelelser
 Billedarkiv
 
P e n g e n y t S k e m a s i d e r n e B o l i g b o g e n P e n s i o n s b o g e n
menu
6. december 2011 - Ny formand for Lokale Pengeinstitutter
 
Ny formand for Lokale Pengeinstitutter

Lokale Pengeinstitutters bestyrelse fik ny formand forud for foreningens medlemsmøde i dag.

Foreningens formand gennem de seneste fire år, direktør Bent Naur, Ringkjøbing Landbobank, har fundet, at tiden er moden til at trappe bestyrelsesarbejdet ned og give formandskasketten videre til nye kræfter. Bent Naur har været medlem af bestyrelsen siden 1993, hvor han også blev valgt som næstformand. Han fortsætter i foreningens bestyrelse indtil førstkommende generalforsamling i maj 2012.

Ny formand for Lokale Pengeinstitutter er direktør Claus E. Petersen, Den Jyske Sparekasse. Han har været medlem af bestyrelsen siden 2007 og foreningens næstformand siden 2009.

”Bent Naur har som formand ydet en kæmpe indsats for de lokale pengeinstitutter gennem de svære tider, som sektoren har oplevet de senere år. Det er vi ham alle taknemmelige for, og vi har stor forståelse for, at han nu ønsker at trappe lidt ned på bestyrelsesarbejdet. Vi sætter samtidig stor pris på, at han bliver siddende i bestyrelsen, så vi fortsat kan drage nytte af hans store viden og indsigt”, siger Lokale Pengeinstitutters nye formand, Claus E. Petersen.

Han glæder sig for sin del til at komme i gang med arbejdet som formand. ”Jeg er ydmyg over for opgaven, for det er på mange måder fortsat en vanskelig tid for sektoren. Jeg vil lige som min forgænger arbejde målrettet for at sikre landets mindre og mellemstore pengeinstitutter velfungerende samarbejdsløsninger og konkurrencedygtige rammevilkår, så de fortsat kan ligge i top med kundetilfredshed. Samtidig kan vi bevare den mangfoldighed i banksektoren, som vi er så heldige at have i dagens Danmark”, siger Claus E. Petersen.

Direktør Frank Kristensen, vestjyskBANK, bliver ny næstformand for foreningen. Bestyrelsen i Lokale Pengeinstitutter ser herefter således ud:

Direktør Claus E. Petersen, Den Jyske Sparekasse (formand)
Direktør Frank Kristensen, vestjyskBANK (næstformand)
Direktør Ole Bak, Djurslands Bank
Direktør Petter Blondeau, DiBa Bank
Direktør Peter Vinther Christensen, Salling Bank
Direktør John Christiansen, Lån & Spar Bank
Direktør Bent Naur, Ringkjøbing Landbobank
Direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland